The High Line i New York

James corner Fieldoperations vandt sammen med Diller and Scofidio + Renfro den Internationale konkurrence i 2004.

High Line er et på mange måder usædvanligt projekt, der skaber nye rum i New York, nye måder at opleve byen på, samt et andeledes bevægelsessystem. High line er en nedlagt højbaneforbindelse der løber 2.5km imellem og gennem bygninger langs vestsiden af Manhattan.

High Line projektet skaber en helt ny type byrum, der udfolder sig som et sammenhængende parkforløb hvortil der er tilknyttet mindre pladsdannelser. The High Line bliver således et rekreativt bevægelsessystem der forbinder gennem 22 city blocks.

De eksistrende strukturer bevares og der skabes en nye brug af dem. Højbanes rå, industrielle og slidte udtryk sættes i nyt lys, ved tilføjelsen af grønne elementer og strukturer.

The High Line er et aktiverende byrum der har antaget nye højder og dimensioner.Renoveringen af High Line projektet har været medvirkende til omk. 30 højtprofilerede projekter er på vej i de områder hvor The High Line løber.

Billederne er fra: The official Web site of the High Line and Friends of the High Line. www.thehighline.org

En mulig løsning kunne være at genåbne Nørrebrogade for biltrafik, men at indrette hele gaden, på de ”gående og cyklende præmisser”, så gaden bliver attraktiv for de bløde trafikkanter.

Ved at tage udgangspunkt i forudsætningerne for de enkelte bevægelsesformerne kan der, som der også til dels er forsøgt nu, etableres forskellige spor til de forskellige bevægelsesformer. Et som primært er for gående, et til langsom og et til hurtigt cykeling. Man kan tænke dette videre og endvidere etablere et løbespor og et rullespor.

Hvert spor opnår således sit eget tema og designes i et karakteristisk materiale der kobles sammen med særlige steder i forhold til forbindelsestypen.

- Ved at anlægge flere spor tilpasset en bevægelsesform, kan der skabes en udvidet brug af stisystemerne og samtidigt skabes nogle varierede og visuelle stimulerende forløb.

- Ved at planlægge og udforme sti- og cykelforbindelserne gennem byen på en sådan måde, at der skabes varierede forbindelser og forløb der er visuelt stimulerende, kan standarden og oplevelsen af selve transporten hæves.

- Ved at ruten kombineres med forskellige oplevelser og er visuelt stimulerende, kan oplevelsen af den fysiske afstand forekomme kortere.

Det kan være med til at generer et naturligt liv i Nørrebrogade af gående, handlende, legende, løbende og cyklende. Det naturlige liv i gaden vil således være med til at ”begrænse” den gennemgående biltrafik og det vil bliver mere fordelagtigt for de gennemkørende biler at vælge en anden vej.

De nuværende tiltag, med udvidelser af fortovsarealet i cafe- og butikszoner, samt buszoner peger bestemt i den rigtigt retning, men de må udføres i en solid kvalitet og i gode materialer, så de fremstår indbydende.

Nørrebrogade som Aktiv Levende Bygade.

Gaderum og forbindelser tjener andre formål end at bringe folk fra A-B. Vi lever en stor del af livet i gaderne. Vi bevæger os rundt mellem tilbuddene i byen og på den måde bindes byen sammen via vores bevægelser. Gader, veje og stræder er i dag de mest benyttede offentlige rum og steder.  Forbindelsessystemer er med til at skabe møder mellem folk og anvendes også til slentreture og motionscykling. Det er på gaden vi mødes, venter, cykler, hilser, skater, flirter, løber, vinker. Sti- og cykel forbindelser bør derfor tænkes som mere end bare funktionelle transportsystemer.

Nørrebrogade_Udvidelse af Fortov og Cykelsti

Nørrebrogade er som en af Københavns mest centrale gader naturligt trafikeret.

Men en del af problemet med trafikken var at der var relativt mange gennemkørende. Men gaden rummer samtidigt et rigt lokalt liv af både gående og cyklende handlende men også biltrafikken er en del af gadelivet.

Det lokale gadeliv må ikke underprioriteres i dette projekt. Lokale beboere, butiksejerne og ikke mindst ”En Levende Nørrebrogade” har behov for de trafikale forbindelser. Dem alle sammen.

Problemet med den nuværende løsning er at den afskærer og begrænser det lokale liv.

Nørrebrogade_Mulighed for butikker at trække ud.

Det bør derimod være livet i Nørrebrogade der er med til at styre og diktere trafikken.

Løsningen må derfor være tiltag der kan være med til at understøtter og udvikle det lokale liv, som dermed kan regulere trafikken.

Men det kræver en optimering af de nuværende tiltag.

Aktiverende Arkitektur i Byens Rum

Byen er mere end bare et bosted. Byen er blevet et oplevelses og udfoldelses sted, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid, bevægende mellem vores hverdagens destinationer, løber ture langs kanalen eller spiller bold i parken. Byen er en ramme om vores hverdag og fritid. Derfor skal byen indbyde og tilbyde varieret udfoldelse og aktivitet. Det byggede miljø skal fungere som en scene hvor den fysiske udfoldelse kan finde sted. Arkitekturen og byrummene kan derfor ses som element for idræt og bevægelse.

Men i mange danske byer er der behov for en bred indsats for at udvikle byrummene så de kan optage beboernes krav og ønsker til fysisk udfoldelse. Byplanlægningsstrategierne fra 1960’erne og 1970’erne som bl.a. handlede om at begrænse byerne og om at adskille land fra by, synes ikke have fungeret. Byer vokser sammen og ekspandere ud i det rurale landskab. Hovedstadens ekspansion langs de store forbindelsesveje har skabt et sammenhængende byområde. Den sammen tendens kan ses langs dele af den østjyske motorvej, hvor byområderne bliver mere og mere sammenhængende. I denne proces kan nogle af de bymæssige kvaliteter som mindre byrum, pladser og aktive grønne områder synes at være blevet glemt.

Den klare definerede grænse mellem byerne forsvinder mere og mere som de ekspandere. Byen er ikke længere blot et afgrænset område med et center men har flere centre og måske endda overlappende.

Vores livsvilkår har ændret sig meget gennem de seneste 50 år har. Vi har udviklet en livsstil der er centreret omkring stillesiddende arbejde og hvor vi i stigende grad anvender privatbilismen. Der er sket et fald i vores fysiske aktivitetsniveau, særligt hos børn og unge der søger væk fra de etablerede foreninger[i]. Dette kan have nogle alvorlige konsekvenser, da daglig aktivitet er med til at opbygge en sund livsstil, hvilket har en forbyggende effekt på risikoen for overvægt, arbejdsskader og adskillige andre livstruende sygdomme markant. Men undersøgelser indikerer, at danskerne gerne vil være fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel og uforpligtende måde[ii]. Det betyder at det må være let tilgængeligt, bekvemmeligt og sjovt at motionere og dyrke sport.

Men dette kan mange af de danske byers nuværende byrum og faciliteter ikke leve op til. Motion og Idræt tænkes ikke naturligt sammen med vores daglige omgivelser, men bliver derimod ofte henvist til særlige idræts og aktivitetsområder beliggende i byernes periferier. De offentlige byrum er mange steder kontrolleret og rummer nogle implicitte regler der skaber en vis adfærd. De rummer forskellige regelsæt, der fortæller os: Betræd ikke græsset, ingen Rulleskøjte og boldspil forbudt. Dette kan i værste tilfælde betyde at det offentlige rum bliver reduceret til en visuel oplevelse der kan iagttages siddende. Mange idrætshaller er forældede og overbookede og tilbyder kun de mere standardiserede idrætsformer. Sport og Idræt er således ikke integreret optimalt i vores hverdag, eller i hverken kommune eller lokalplanlægningen, der i mange byer henviser sport og idræt til enkelte udvalgte O-områder.

Men som efterspørgslen og behovet for flere og nye idrætsaktiviteter og udfoldelses tilbud stiger, må der udvikles metoder der kan strukturer og håndtere disse faciliteter kommunalt og lokalt. Planlægningen af idræts og fritidsfaciliteter i byerne må ske med samme selvfølgelighed som f.eks. erhverv, skoler og daginstitutioner. Sport, Idræt og fysisk aktivitet må blive en naturlig del af vores hverdag og fritid. Idræt og kropskulturen i byrummet skaber liv og mangfoldighed og vil naturligt bidrage til folkesundheden.

Der må skabes rum og steder i byen der kan optage aktiviteter og som er fleksible overfor ændringer.

Det er ikke længere nok kun at placere og udvikle sport og idræt i bestemte zoner, men det må hænge sammen i og med vores hverdag og daglige gøremål. Byernes faciliteter, tilbud og byrum må opgraderes så de kan optage de ønskede aktiviteter.

Intentionerne er der. De offentlige rum og det mere frie dynamiske byliv må forstås som et vigtigt element i byen. Langt størstedelen af den danske befolkning bor i dag i byen. Byen må derfor give plads til og indeholde steder og områder der giver muligheder for fysisk udfoldelse, aktivitet, leg og sport.

Der ses i kommunerne utroligt mange gode intentioner om at skabe mangfoldige og aktive byrum. I arkitektkonkurrencer ses også et klart ønske om at illustreres og beskrive det dynamiske mangfoldige byliv, hvor der er plads til forskellige sociale, kulturelle og aktivitets grupper.

Det er vigtigt at disse gode visioner om det offentlige rum bliver prioriteret og forbliver en del af projekterne når de realiseres. Men der synes at mangle konkrete metoder og værktøjer, der kan sikre kvalitative og aktive offentlige rum i byen.

AKTIVITETERNE INDTAGER GADEN

De fysiske rammer for idrætsudfoldelsen er i dag ikke begrænset til de traditionelle idræts- og sportshaller. Rundt omkring i de danske byer, ses en klar tendens til at bruge og indtage byens rum, både hos de idrætsaktive og byernes øvrige borgere. Aktiviteterne er rykket ud i gaden og der tales om livsstilsaktiviteter. Idrætten er blevet noget der definere dig og viser hvem og hvad du er. Dette har været med til at ændre vores definition af det offentlige rum. Nye idrætsaktiviteter, nye brugergrupper, ændrede samværsformer er med til at udvide rammerne for byen. Flere og flere steder i byerne indtages til offentlige formål og en stor del af vores daglige leg og bevægelse foregår i byens rum.

Hvordan kan man udvikle de eksisterende byrum, således at bylivets intensiveres og styrkes?

Byen er blevet for alle og noget alle bruger. Derfor må byen som helhed tænkes som en facilitet i sig. Byen kan ikke længere blot forstås, som fysiske afgrænsninger mellem funktioner og ude og inde. Men må nærmere forstås som en arena for politiske, kulturelle og sociale processer i tæt sammenspil.

En stor den af den udfoldelse som sker i gaden, på pladsen og i parken er spontane og ofte uformelle aktiviteter, som i deres natur er kreative og uforudsigelige og dermed svære at håndgribe og kvalificere. De uformelle aktiviteter er karakteriseret ved at de ofte foregår i områder der oprindeligt er planlagt til andre formål. Et andet karakteristika er at mange af de nye idrætsgrene er regelfrie og kan dyrkes som man har lyst til. De fleste af de uformelle aktiviteter kan i princippet dyrkes der hvor man har lyst og kræver ikke bestemte steder eller baner med bestemte størrelser og mål. De kræver ikke dyrt udstyr og bestemte tider.

Idrætsgrene som jogging, mountainbike, rulleskøjter og stavgang er stigende netop fordi de er let tilgængelige. Andre er aktiviteter som gymnastik, svømning og basket samt skating og parkour som dyrkes mere og mere i byens rum. Derfor må der i byen være rum der kan imødekomme disse.

Hvordan skabes der bedre muligheder for den selvorganiserede idræt i byens rum?

I stedet for at søge at udvikle og give definitive svar på hvad det offentlige rum er og skal kunne, burde der måske hellere fokuseres på at holde dette spørgsmål åbent, for netop at tillade en vis grad af spontan aktivitet og fri fortolkning.

En af planlægningens udfordringer må være at skabe udviklingsmetoder der kan skabe nye byrum, der kan optage disse nye byrums udfoldelser og indpasse de selvorganiserede idrætters bevægelse og foranderlighed i den modernistiske stationære by struktur.

Jo mere sporten muliggøres i gadebilledet, jo flere varierede former vil der opstå.

Aktiverende Arkitektur & Byplanlægning

Byen er mere end bare et bosted. Byen er ligeledes et oplevelses og udfoldelses sted, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid, bevægende mellem vores hverdagsdestinationer, løber ture langs kanalen eller spiller bold i parken. Byen er en ramme om vores hverdag og fritid. Derfor bør byen så vidt muligt opfordre til og tilbyde varieret udfoldelse og aktivitet. Det byggede miljø kan tænkes som en scene, hvor den fysiske udfoldelse kan finde sted, og hvor arkitekturen og byrummene således bliver elementer for idræt og bevægelse.

Hvordan integreres fysisk aktivitet i udviklingen og planlægningen af danske byer og byrum?

Hvordan kan planlægningen og arkitekturen være med til at fremme vores sundhed?

Hvordan gøres de danske byer og byrum til aktive og oplevelsesrige steder?

Aktiverende Arkitektur & Byplanlægning søger at illustrere hvorledes der kan skabes attraktive forhold til bevægelse og fysisk udfoldelse i de rum hvor vi færdes til dagligt.

Vi må lære at se potentielle steder for udfoldelse i byen og udnytte dem. En grundtanke i hele projektet er at se hele byen som en idrætsfacilitet. Gader, parker, pladser og byens mellemrum har store potentialer for bevægelse, leg og aktivitet. Med denne udgivelse søges disse kvaliteter belyst.

Publikationen forventes udgivet i Maj 2009.